Gitte Høgholdt

og

Jette Høgholdt

Oldenborgerhopperne Jette Høgholdt og hendes datter Gitte Høgholdt, som bl.a. blev mor til hingsten Jarl, var lette i gangen sammenlignet med andre samtidige oldenborgere. Både Jette og Gitte blev brugt i landbruget og de var sideløbende gode avlshopper.

Jette Høgholdt blev født i Vilslev pr. Gredstedbro og senere købt af Carl Buus, Høgholdt i Fløe pr. Støvring. Hun fik i 1950 1. præmie i Esbjerg og blev kåret i klasse II A i 1951. I 1952, som 4-årig, fik hun 1. præmie i Støvring og i Aalborg. Gitte Høgholdt blev født på Høgholdt. Hun blev kåret i klasse I i 1964.

Gitte Høgholdt blev i 1965 bedækket ved Oberst, der som ældre stod i Arden. I april 1966 folede Gitte med hingsteføllet, Jarl, der er morfar til Ibrahim, som er Irish Boy's og Ipsy's far. Jarl blev solgt som føl og Gitte Høgholdt blev senere solgt til Haderup ved Viborg.
Hoppen Jette Høgholdt for høvogn
Foto udlånt af Tage Buus, Fløe, Støvring. Hoppen Jette Høgholdt,
sort med blis, snip og lav sok vb, spændt for høvogn.



 Afstamning for hoppen Gitte Høgholdt, der blev mor til avlshingsten Jarl

Stutteri Ramona