Lady

Lady, - klik for at hoppe ned til afstamning
    Falken fik 1. præmie v. Kongressdyrskuet på Bellahøj i 1952 og 
blev kåret i I klasse i 1953.
    Muddi Bakkegaard blev kåret i I klasse i både Dansk Oldenborger 
og Dansk Varmblod i 1961 i Egtved.


Oldenborgerhoppen Lady, som er mor til Irish Boy's og Ipsy's farmor, Ritta, var en velbygget og velgående hest af den gammeldags oldenborgertype. Hun var sort med stjern og lidt hvidt på bagbenene. Lady målte 174 cm. i båndmål, hvilket svarer til omkring 164 i stg.

Lady blev født i 1962 i Bakkegaarde, Egtved, og senere solgt til Chr. Torbensen, Hv. Sande. Lady blev fremstillet i 1965 som 3 årig og kåret i I kl. (5858).

Kåringsbeskrivelse for Lady:
  Passende stor, dyb og bred hoppe med godt præg.
  Velrejst hals. Ryggen lidt lav i sadellejet. Velformet
   kryds. Føre lemmer. Bevægelsen regelmæsig og let.

I år 1978 blev Lady sammen med sin datter Ritta solgt til J. Fjeldal Jensen i Struer. Først her blev Lady, (16 år gl.), tilkørt. Hun var en villig og energisk hest. To år senere blev Lady og Ritta solgt videre til Anders Mouritzen, Ørnhøj v. Spjald. Her fik Lady et afkom efter Aleksander, - hoppen Brunette OL 7146. Brunette blev kåret i I kl. A i Arden 1982, hvor hun tog fløjen, og fik senere 1. præmie på Ungskuet i Herning. Denne hoppe har en afstamning meget lig med Ibrahim's, da Ibrahim, (der er far til Irish Boy og Ipsy), også er efter Aleksander og som mor har Lady's datter, Ritta.
Hopperne Lady og Ritta, der er mor og datter, fotograferet i Struer ca. 1978
     Lady som 16 årig og hendes datter Ritta efter Jarl.

Afstamning for hoppen Lady, der er farmor's mor til Irish Boy
Lady's mor Muddi Bakkegård målte 172 i stg. og var kåret i 1. kl. både i Dansk Oldenborger og i Dansk Varmblod. Mormor Ritta V. og Morfar Fabrikant var også kåret i 1. kl.
Lady's far Falken var kåret i 1. kl. og havde også afkomsgr. kåret i 1. kl. Farfar til Lady, Fürst, var højt præmieret i både Tyskland og Danmark, -svær og meget stærk, hvilket var populært i tiden omkring krigen. Han målte 178 i bånd i højden, og var sort med blis og sok.
Både far og morfar kan via hingsten Gograf, som så mange andre oldenborgere, føres tilbage til normanner-hingsten Normann, der grundlagde nogle meget levedygtige hingstelinier. Normann indeholdt kun lidt fuldblod i forhold til de senere benyttede anglo-normannerhingste. Han var meget kraftig med stor rummelig bevægelse.

Stutteri Ramona