Alta XX

Fuldblodshingsten Alta, som er far til Altas og Amie blev i december 1978 købt og importeret til Danmark af varmblodsavleren Th. Axelgård i Serup ved Silkeborg.

Alta blev født i Yorkshire, England i april 1972 og startede i træning hos R.D. Peacock i april 1974. Trods sin gode afstamning og sit gode udseende blev Alta aldrig nogen succesfuld væddeløbshest. Han var i træning fra 1974 til 1976, og som 2 årig blev han started 3 gange uden at blive placeret. Som 3 årig blev han startet 9 gange, fik en enkelt sejr og blev placeret 5 gange. Som 4 årig blev han taget ud af træning, startede 7 gange og fik en enkelt placering.

I 1977 blev Alta på grundlag af hans gode bevægelser og bygning godkendt som præmieret avlshingst indenfor hunteravlen af the Hunters Improvement Society Premium Stallion Scheme.

Afstamningsmæssigt så har Alta en virkelig god afstamning for avl af sportsheste. Hans direkte faderlinie går via Midsummer Night II gennem Djeddah til Djebel og Tourbillon, hvilket er en yderst succesfuld forædlerlinie mht. springheste. Djebel er desuden også i faderlinien til den hannoveranske dressur-stempelhingst, Bolero. Ikke bare Djebel, Tourbillon og dennes fader Ksar er forfædre til mange gode springforædlere, også Midsummer Night II har gjort sig gældende ved at avle et stort antal succesfulde steeplechasere. Bl.a. hingsten Alverton, der i 1979 blev vinder af Cheltenham Gold Cup. Midsummer Night var selv en god væddeløber, men han var endnu bedre som avlshingst.

Alta's farmor, Night Sound, må også siges at være af en usædvanlig god springhesteproducent afstamning. Hendes mor var efter Sir Gallahad III (e. Teddy), der ligesom helbroderen Bull Dog findes i mange amerikanske springhestes afstamning, og hendes far Mahmoud findes ligeledes i mange gode springheste's afstamning, hvilket ikke er mærkeligt, da Mahmoud's far Blenheim II regnes for grundlægger af springhesteforædlerlinier, og hans mor, Mah Mahal, er datter af Mumtaz Mahal, hvis far, The Teatrarch, betragtes som springhesteforædlerlinie, - i øvrigt ligesom Tsar/Tourbillon/Djebel - en af de bedste forædlerlinier stammende fra King Herod-fuldblodslinien. Dette er en gammel hovedlinie, som ikke har ret mange repræsentanter i dag, men alligevel findes de i rigtig mange af de bedste varmblodsheste's afstamning.

Alta's morfar, den røde Borealis (efter Teddys bedste søn mht. produktion af springere, Brumeux xx), var bl.a. far til  Herero xx, der blev kåret i trakehneravlen. Derved blev Borealis også farfar til trakehner-forædleren Swazi xx, der stod på Hünnesruck. Swarzi's bedste trakehner-søn var elitehingsten Consul, der regnes for en af de allerbedste hingste, der har været i trakehneravlen. Consul 'lever' endnu i afstamningen af nogle af de aller bedste heste. Borealis var desuden morfar til Carnival Night xx, som avlede Mr. Ross, David Broome's internationale springhest samt andre gode springheste. Borealis selv var far til Australis, som tilhørte the Canadian Equestrian Team og bl.a. vandt the Wembly Stakes, the Royal International Horse Show i London.

Alts's mormor var efter Caerleon (e. Phalaris), der var en succesfuld væddeløber. Carleons far Phalaris er en af de mest betydningsfulde hingste i fuldblodsavlen og regnes også for en rigtig god linie til avl af springheste. Se Horse Magazine's beskrivelse. Phalaris var bl.a farfar til den italienske stjerne Nearco, der stadig i dag er en af de bedste hingstelinier inden for væddeløb og, som forøvrigt også har været af positiv betydning for varmblodsavlen.

I afstamningen af Alta's mor findes både Hyperion og to forekomster af henholdsvis Hyperion's far Gainsborough og Hyperion's mormor Serenissima, der var en succesfuld avlshoppe efter irske Minoru (e. Cyllene). Gainsborough går i direkte linie tilbage til Bay Ronald gennem hingsten Bayardo, der var en strålende væddeløber, som var kendt for sit gode temperament og som har haft god indflydelse på varmblodsavlen. (Bay Ronald var også far til Dark Ronald, som findes to gange i Irish Boy's afstamning på fadersiden). Læs om disse hingstes betydning for varmblodsavlen via linkene under billederne i højre spalte her på siden.

Champion hingsten Teddy forekommer én gang i 4. led, to gange i 5. led og én gang i 6. led i Alta's afstamning, hvilket gør Teddy til en betydende faktor for Alta (på niveau med fx. Djebel og Mahmoud -- indflydelse: 4x4), selvom han blev født helt tilbage i 1913. Teddy regnes for en af de mest betydningsfulde grundlæggere af varmblodsforædlerlinier. Hans mor Rondeau var efter hingsten Bay Ronald, som ligeledes betragtes som en af de bedste grundlæggere af varmblodsforædlerlinier. Bay Ronald findes 7 gange i Alta's afstamning, og Bay Ronald's far, hurdleren Hampton, findes 13 gange i Alta's afstamning, hvilket giver ham en indflydelse på 5x5 (på niveau med fx. Blenheim og Sir Gallahad). Hingsten Galopin født samme år som Hampton (1872) findes 30 gange i Alta's afstamning, hvilket giver ham en anelse mere indflydelse (på 4x5), mens hans søn, den ubesejrede St.Simon, der findes 15 gange i Alta's afstamning har en indflydelse på 5x5 ligesom Hampton. Både Galopin, Hampton og ikke mindst St. Simon regnes for nogle af de gode helt gamle hingstelinier, der har præget ridehesteavlen positivt.
Fuldblodshingsten Alta fotograferet i Serup kort efter hans ankomst til Danmark
Fuldblodshingsten Alta fotograferet i Serup kort efter hans ankomst til Danmark


Fuldblodshingsten Alta 1980
Foto fra sommeren 1980


Fuldblodshingsten Alta's afstamning, klik for stamtræ!



Fuldblodshingsten Alta 1980
Foto fra sommeren 1980


Bay Ronald var også far til championhingsten Bayardo, der blev far til Gainsborough, far til Hyperion, som alle findes i Altas afstamning. - Der kan læses om Bay Ronald's betydning for varmblodsavlen i f.eks. horsemagazine.com.


Der kan bl.a. også læses om Bayardo, Gainsborough og Hyperion i artikel af CM Frank Beskrivelse i www.holsteiner.com af Hyperion's indflydelse.


Der kan læses om Teddy's betydning for varmblodsavlen i artikel af Dr. Peter Birdsall (ekspert i fuldblodslinier med betydning for varmblodsavlen) The Teddy sirelines of jumpers - by P. H. Birdsall, DVM.


Link til foto af Teddy i avlskondition


Der kan læses om Ksar/Tourbillon/Djebel-liniens betydning for springhesteavlen i artikel af Dr. Peter Birdsall The French Dollar sireline of jumpers - by P. H. Birdsall, DVM.


Link til The Blenheim II sireline of jumpers - by P. H. Birdsall, DVM.


Link til foto af Blenheim.


Link til foto og beskrivelse af Blenheim.


Link til foto af Mahmoud.



Stutteri Ramona